Farvecirklen, der tæller en snes lokale billedkunstnere, lægger traditionen tro ud med den første kunstudstilling hos Odder Kunst i KunstVærket. Det sker med fernisering fredag 23. januar kl. 16, hvorefter udstillingen vil være åben på fredage, lørdage og søndage til og med 15.2. Åbningstiden er mellem kl. 14 og 17.
Malerne, der mødes hver torsdag i Pakhuset, blev enige om udstillingens titel ”Blåt er godt” og måske endnu mere interessant, de blev også enige om at male et stort, fælles farverigt maleri, som viser floraen og faunaen i en grøftekant. Maleriet kan ses og købes på udstillingen. Udover malerier i olie og akryl samt akvareller, vises tuschtegninger, skulpturer og keramik.
Udstillerne er Hanne Winding, Lene Rosenberg, Inge-Lise Thomsen, Birthe Lund, Gerda Jørgensen, Jette Elmegaard, John Weaver, Steen Madsen, Anette Sylvest Nymark, Bente Sørensen, Birgitte Helsing, Doris Sørensen, Helle Buttenschøn, Anne-Marie Rothausen og Bente Bunde.

