Foreningen

Foreningens formål er at virke for en stærk og relevant kunstscene på Odderegnen.  Det sker ved at arbejde for at give publikum adgang til kunstoplevelser af høj kvalitet.  Til dette formål søger foreningen samarbejde med kunstnere fra hele landet og præsenterer dem gennem udstillinger, ekskursioner eller på anden måde.  

Samtidig søger foreningen at skabe stærke relationer til Odderegnens kunstnere og at samarbejde med dem om udstillinger m.m. med det formål at eksponere den lokale kunstscene. 

Foreningen har også funktion som lokal kunstsamling med det formål at erhverve/samle værker af kunstnere med relation til Odderegnen og tage ansvar for værkernes bevaring såvel som at præsentere dem for offentligheden.

Vi afholder årligt 10 udstillinger med professionelle og ikke professionelle kunstnere. 

Der er gratis adgang til udstillingerne og vores ønske er, at bringe kendskabet til og oplevelsen af kunsten ud til et bredt publikum.

Foreningen indkøber løbende kunstværker fra udstillingerne.  

Bliv medlem af foreningen

Som medlem af Odder Kunst forening & samling modtager du løbende information om udstillinger, arrangementer og kunstudflugter. Ved indmeldelse i Odder Kunst forening & samling, skal du sende en mail til vores kasserer, Peder Nors, upnors@profibermail.dk, med oplysninger om navn, adresse, mail og telefonnummer.

Kontingent

Medlemskontingentet til ODDER KUNST forening & samling er kr. 200,- pr. person og firmakontingent kr. 400,-. Kontingentet følger kalenderåret og forfalder pr. 1. februar hvert år. Kontingentbeløbet indsættes på vores bankkonto. Husk at oplyse navn.

Vores oplysninger

Reg. nr. 6116 Kontonr. 9043017485
MobilePay 45 89 2
CVR-nummer 38106325

Bliv frivillig

Foreningen har mange engagerede frivillige, men vi kan altid bruge flere …

I forbindelse med årets arbejde med udstillinger, foredrag, udflugter, generalforsamling mm, gør foreningens frivillige en værdsat forskel. De hjælper med ophængning af udstillinger, arrangerer ferniseringer, passer udstillingen, når der er åbent for gæster mm, – alt efter hvilke ønsker og kompetencer den enkelte besidder.

Hen over året inviteres man som frivillig til en række aktiviteter og arrangementer, bl.a. til årets populære julefrokost.

Kunne du tænke dig at blive en af de frivillige, kan du kontakte kunstforeningens formand.

 

Bliv udstiller

Kunstnere, der ønsker at udstille hos Odder Kunst forening & samling kan indsende ansøgning her om i september, og så vil Udstillingsudvalget/Bestyrelsen tage stilling til ansøgningen i oktober med henblik på eventuel udstilling i det kommende år. Der er rift om vores udstillingslokaler, så vi kan ikke imødekomme alle kvalificerede ansøgeres ønsker om udstilling. De heldige informeres herom i november.