Kunstnersammenslutning OK18

Når sommeren går på hæld, kan man glæde sig til kunstnersammenslutningen OK18’s udstilling, en årligt tilbagevendende begivenhed, som kunstnerne glæder sig til. De har det til fælles, at de bor og arbejder professionelt med deres kunst på Odderegnen. Et andet fælles kendetegn er den mærkelige lyst, de er drevet af. De må og skal skabe værker, hvad enten det er maleri, fotografi, skulptur eller installationskunst. Det kan ikke være anderledes.

På dette års udstilling er der ingen dogmer og på forhånd aftalt tematik som rettesnor – og alligevel er der overraskende mange tematiske overlap. Det er som om udstillingstidspunktet og årstiden spiller en rolle. I september svinder lyset og varsler forandring. Det vigende lys og den kølige, klare luft sætter scenen for det årligt tilbagevendende farvel til sommeren. Et forudsigeligt og ventet drama, som ikke desto mindre er en uendelig kilde til fascination, undren og besindelse. Forfaldsprocesserne i naturen og i vores nære omgivelser kan rumme en særegen skønhed, som er en yndet kvalitet i arbejdet med kunst. Foranderligheden er ikke bare omkring os, men også i os. Det, der sker derude, sker også i os, med os. Noget forandrer sig, det sker som oftest umærkeligt, men til tider også mærkeligt. Enten forsøger vi at ryste ubehaget af os og skynde os videre, eller også giver det anledning til nye erkendelser. For de fleste mennesker bliver det ved bevægelsen i sindet, erfaringen og den følgende erkendelse, men for nogle af kunstnerne her har oplevelsen fået et ydre objektivt udtryk i skikkelse af streg, flade, form, farve osv.

Udstillingens værker har nok en anledning, et motiv som afsæt, men når det kommer til stykket, har de sig selv som mål. Billedkunst kan minde om musik. Der behøves kun en enkel lille melodi for at skabe en symfoni. Den vendes og drejes. Der holdes tilbage, spares, økonomiseres. Gentagelser, variation, betoninger og ikke mindst pauser gør forskellen. Det hele båret af en improvisatorisk tilgang. Måske behager værkerne på dette års udstilling øjet, måske ikke, men de er skabt for at blive klogere på det, der er og dermed den menneskelige tilstand.

I år udstiller Else Elisabeth Andersen, Pernille Andersen, Katrine Hvid, Thomas Dausell, Kaare Nielsen, Finn Have, Vibeke Rønsbo, Buller Hermansen, Helga Exner, Karen Marie Fredslund, Erling Leick og Inka Sigel. Anita Frichot deltager som gæst.

Kunstnernes egne tekster til værker:

Karen Marie Fredslund: Plastik og glasfiber anvendes til mønster inspireret af traditionelt håndarbejdsdesign (Titel: “Håndarbejdets fremme” Materiale: plastik og glasfiber. Mål: 1×1 meter.)

Anita Frichot: Jeg viser et udvalg af værker fra værkkomplekset Panta Rhei. Bidraget omfatter triptykonet Panta Rhei – Alt Flyder, udført i grafit og carbon på plantefarvet rispapir, samt seks mindre grafiske værker. Med afsæt i Heraklits filosofi om verden som en uophørlig proces af forandring og tilblivelse kredser værkerne om naturens gentagelser – hvor former, rytmer og bevægelser vender tilbage, men aldrig i den samme skikkelse. I spændingsfeltet mellem gentagelse og variation peger værkerne på naturens kontinuerlige fornyelse og livets stadige tilblivelse.

Finn Have: Jeg bidrager med “naturbilleder”. Det store værk (180×110 cm.) er et motiv fra Dyrehaven (Rathlousdal). Malet i forbindelse med mit projekt FINN HAVE i naturen. Bog og udstilling på Odder Museum. Varende indtil 18. oktober.

Erling Leick: Jeg udstiller en trilogi med titlen Sax Poem, der er inspireret af saxofonmusik. (Værket måler 120×100 cm)

Else Elisabeth Andersen: I mine undersøgelser af hvordan naturens processer påvirker og forandrer landskaber er det lige nu vandet og landet, der presser sig på.

Inka Sigel: I et rosa-tonet lys bevæger naturen sig svævende mellem det genkendelige og det abstrakte. Transparente og pastose lag maling sammen med en stringent brodering tilfører maleriet en levende taktilitet. (“I lysets skær”/”Im rosa Licht” 85×100, Akryl på hørlærred med broderi. 2026.)

Vibeke Nørgaard Rønsbo: Jeg er fascineret af hverdagens genstande, der bærer fysiske spor af levet liv, af forfaldets skønhed og skrøbeligheden, som livsledsager. I år præsenterer jeg 5 collografiske tryk af mine udslidte klude, samt to assemblager.